Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Carlsro
Pædagogisk tilsynsførende: Anna Kirstine Skov-Hansen
Tilsynet er aftalt med: Leder Dalia Abou Nawfal

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat.
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet.
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang.  Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring.
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet.
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
•    Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
•    Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
•    Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer:
•    Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan
•    Trivsel, samspil og kommunikation
•    Lærings- og børnemiljøer
•    Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion.

Kontekstafklaring

Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt.
Det Pædagogiske tilsyn var anmeldt og blev foretaget den 16.04.24.
I Vuggestuen foregik tilsynet i tidsrummet 08.00-10.30.
I Børnehaven i tidsrummet 10.35- 14.30.
Tilsynsinterviewet foregik den 15.04.24 i Carlsro, hvor personalegruppen var repræsenteret af 5 medarbejdere, 2 fra vuggestuen, 2 fra børnehaven og 1 fra Magnolia.
Orientering til forældrebestyrelsen angående tilsynet den blev afholdt den 02.05.24.

Datagrundlag

Her noteres antal børn, der blev sprogvurderet i dagtilbuddet inden for det seneste år samt dagtilbuddets og konsulentens bemærkninger i denne forbindelse. 
Desuden noteres der fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i det pågældende dagtilbud. Bemærkningerne i forhold til denne noteres her ligeledes.
I børnehuset Carlsro blev der i 2023 sprogvurderet 31 treårige. I Carlsro sprogvurderer de alle 5 årige. De 4 årige bliver sprogvurderet efter behov.
Fordelingen mellem Pædagoger og pædagogmedhjælpere i procent, er pr. januar 2024 på 56% pædagoger og 44% pædagogiske medhjælpere.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord:
Børnehuset Carlsro blev i januar 2024 blevet til ét samlet dagtilbud efter, at vuggestuen Carlsro og børnehaven Carlsro er blevet lagt sammen under én samlet ledelse. Det betyder, at der, i Carlsro, vil være fokus på at få personalet til at føle sig som en samlet enhed. Ledelsen skal i samarbejde med personalet i gang med at lave en fælles Pædagogisk læreplan, der sætter den pædagogiske retning for Børnehuset Carlsro.

Carlsro er opdelt i to afdelinger, som ligger fysisk adskilt på to matrikler. Vuggestuen har fire grupper og er beliggende på 1 sal i Langhuset. Børnehaven er fordelt på to huse, med henholdsvis fire og to grupper, med en fælles legeplads. Børnehuset Carlsro indeholder også Magnolia, som er Rødovre kommunes Sproggruppe. Børnene i Magnolia er for børn på tre år, der ikke har gået i daginstitution, og fra familier med et andet modersmål en dansk.  Personale og børn på Magnolia arbejder tæt sammen med resten af børnehaven.

Børnehuset Carlsro virker, på den tilsynsførende, som et børnehus, hvor børn bliver mødt af nærværende voksne, der er i børnehøjde, og som udviser et stort engagement, der lytter til, hvad børnene giver udtryk for og følger deres spor. 
Der sås børn der trivedes. De virkede trygge ved de voksne og ved hinanden. Personalet oplevedes som værende opmærksomme både på det enkelte barn og børnefællesskabet. De var inkluderende i de vokseninitierede aktiviteter og opmærksomme på de børn der legede selv.
Det sås at der var fokus på at skabe gode lege og læringsmiljøer i Carlsro, som understøttede personalets muligheder for, at arbejde med børnene i små grupper. Samt at der var fokus på, hvordan de voksne positionerede sig gennem hele dagen for, at understøtte børnene i deres behov og ind i børnefælleskabet.
Børnehuset Carlsro er godt i gang med at skabe en fælles refleksions- og evalueringskultur, hvilket kunne høres i tilsynsinterviewet. Der hørtes at der var et fælles sprog for refleksion og evaluering og der er fokus på at have en fælles evaluerings metode at arbejde med. Generel indsats:
Den tilsynsførende oplevede, at Carlsro fremstod som et Børnehus, med en god pædagogisk kvalitet i hverdagen. Det overordnede indtryk af personalet i Carlsro var, at der var en stor opmærksomhed på det enkelte barn og børnegruppens trivsel. Både børn og forældre blev mødt af engagerede voksne. Personalet virkede omsorgsfulde over for børnene, og blev observeret som nærværende og tilgængelige. Personalet virkede, generelt til at være opmærksomme på, at alle børn blev set.
Den tilsynsførende observerede gennem hele dagen, at personalet var meget bevidste om deres egen ageren overfor børnene. De var rolige både i deres kropssprog og tonefald. Denne ro hos personalet var, ifølge den tilsynsførende, med til at skabe et godt miljø, for børn og voksne at være i. Det anbefales at personalet fortsat har fokus på dette. Det oplevedes i Carlsro at der opmærksomhed på personalets ansvar for, at skabe en god hverdag for børnene. Der skal være et blivende fokus, på voksenpositionering og rammesætning i gennem hele dagen.
Den optimisme, som personalet gav udtryk for, under tilsynsinterviewet i forhold til den nylige sammenlægning af vuggestue og børnehave, skal bruges til at skabe en stærk faglig pædagogisk læreplan for hele Børnehuset Carlsro, som kan ses i praksis.
Tilsynsførende oplever, at Børnehuset Carlsro er godt i gang med, at få en fælles forståelse og arbejdsgang i forhold til refleksions og evalueringskulturen i huset. Det er vigtigt at fastholde og videreudvikle dette, da personalet giver udtryk for, at det er til gavn for både børn og voksne at arbejde kontinuerligt med evaluering og struktur i Børnehuset, hvilket er med til, fortsat, at udvikle kvaliteten i Carlsro.
Fokuseret indsats:
Under observationen sås der hvor hurtigt der skabes uro blandt børnene, hvis personalet, selv i kort tid, ikke har fokus på pædagogikken og rammesætningen. Der bør sættes fokus på, at der kommer en fælles forståelse for, at rammesætning og struktur er vigtigt for at opnå en høj kvalitet i dagtilbuddet. Der bør tales om, hvordan personalet indbyrdes kan og skal korrigerer hinanden, i forhold til både voksenpositionering og unødvendige forstyrrelser i arbejdet med børnene. Det skal ses, som et pædagogisk redskab, at kunne korrigere hinanden internt i personalegruppen.
Der bør ses på Børnehusets visuelle udtryk, så bla. det der hænger på væggene, ikke kommer til at opleves som visuel støj for børnene. Det kan få den betydning, at de gode pædagogiske tanker, som dagens struktur og specifikke læringsmiljøer, drukner i mængden eller bliver usynlige.
Samtidig bør der ses på børnene adgang til bøger i vuggestuen, så børnene har mulighed for selv at kunne tilgå bøgeren og bruge ”læsehjørnet” aktivt.

Særlig indsats:
Intet at bemærke.

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion:

Ved tilsynsinterviewet lagde personalet vægt på, at det var vigtigt at følge børnenes spor og at have en omsorgsfuld kontakt med børnene.
Under det samlede tilsyn af både vuggestue og børnehave observerede den tilsynsførende, at børn i Børnehuset Carlsro blev mødt af voksne, der udviste omsorg og et stort engagement i deres samvær med børnene. Det sås ved, at personalet hele tiden interagerede med de børn der var der - både i form af samtale med barnet og i forhold til at understøtte barnet i dets aktiviteter. De børn der var, både i vuggestuen og i børnehave, virkede glade og trygge over for personalet og de andre børn.

I vuggestuen blev der observeret flere afleveringssituationer. Her blev det observeret, at når børnene blev afleveret af deres forældre, blev både forældre og børn mødt med et ”godmorgen” og børnenes navne blev nævnt. Nogle børn havde brug for at sidde med en voksen, hvilket der var mulighed for, og andre gik selv i gang med, at lege eller blev hjulpet i gang med en aktivitet af en voksen.  
Den tilsynsførende så under hele observationen personaler, der mødte børnene med et roligt udtryk, som kunne høres i deres stemmeføring og ses i deres kropssprog. Det sås at personalet befandt sig i børnehøje og var tæt på børnene.

Børnenes initiativer blev hørt, og mange af dem blev imødekommet af personalet, som fulgte børnenes spor, hvilket eks 1 viser.
Hvis barnets initiativ ikke blev imødekommet, fulgte der en forklaring med til barnet om, hvorfor ønsket ikke kunne blive opfyldt, hvilket eks 2 viser.
Den tilsynsførende observerede, at der blev talt til børnene i en anerkendende tone og når personalet blev nødt til at korrigerer et barns adfærd, var det, i form af handleanvisning og i nogen tilfælde tæt guidning fra personalet - fx ved at tage barnet i hånden og hjælpe det, enten med at komme i leg eller, at finde en passende aktivitet.
Tilsynsførende oplevede at der var en stor forståelse for børnenes perspektiver. Under tilsynsinterviewet talte personalet om, at børn har brug for at blive mødt på forskellige måder.
Der sås børn, både i vuggestuen og børnehaven, der var udfordret i at deltage i det store fællesskab, og som havde behov for at trække sig. Det sås under tilsynet, at personalet, i disse situationer, var tæt på de børn og kunne guide dem. Det anbefales, at fortsætte med dette, da det understøtter børnene og hjælper dem til ikke at komme i en udsat position.
Under tilsynsinterviewet fortalte personalet, at de på alle stuer, i både børnehaven og vuggestuen, har fokus på børn i udsatte positioner, hvilket der tages hensyn til, i deres tilrettelæggelse af ugeplaner.

Både i vuggestuen og i børnehaven var legen i fokus og personalet var, i de planlagte aktiviteter gode til at rammesætte legen overfor børnene. I vuggestuen blev det observeret, at personalet gik foran i legen. På en af stuerne havde en voksen startet en ”tog leg”, sammen med en gruppe børn. Her gik den voksne forrest i aktiviteten og hjalp børnene, med deres deltagelsesmuligheder i legen ved at sørge for, at alle børn der var med i legen, fik en rolle. 
Under observationen i børnehaven blev der set voksne, der var aktivt deltagende i børnenes lege, både de stille og de mere vilde lege, der foregik på legepladsen.  Der blev observeret voksne der satte lege i gang med både store og små grupper af børn, hvor den voksne gik forrest og styrrede legen, men også lege hvor den voksne stod ved siden af, og var klar til at hjælpe ved behov. Der sås også gode lege hos børnene selv, hvor de voksne ikke deltog.

Eksempler:

Eksempel 1.
Det er morgen i vuggestuen og der er to stuer åbne. Personalet fordeler sig så de kan modtage børn på begge stuer og der er forældre beskeder der skal modtages og børn der skal trøstes. Et lille barn stå midt i rummet og kigger og peger på en stol uden at sige noget og uden at gøre opmærksom på sig selv.
En voksen der går forbi, får øje på barnet og spørger: ”Vil du gerne op og sidde?” Barnet nikker.
Den voksne sætter barnet op i en høj stol. Barnet kigger op på hylden med legetøj, den voksne spørger: ”Vil du gerne have den her?”, og peger på en kuglebane. Barnet nikker igen.
Den voksne tager kuglebanen ned og giver barnet. Barnet begynder at grine og lege med kuglebanen.
Den voksne sætter sig med barnet og leger med kuglebane. 
Flere børn kommer til og vil også gerne op og sidde ved bordet. Den voksne tager flere ting ned fra hylden og skaber en legezone ved bordet, med en gruppe børn.

Eksempel 2.
I børnehaven skal børnene fra legepladsen og ind til frokost. En voksen kalder børnene ind. To børn siger at de ikke vil med ind og begynder at løbe væk. Den voksne bliver stående hos de børn der har samlet sig. De to børn der er løbet væk står og råber at de ikke vil med ind. Den voksne spørger de to børn, hvorfor de ikke vil med ind?
Børnene svare at de ikke vil have mad.
Personalet siger at hun gerne vil have at de kommer med ind alligevel. Alle de andre børn er klar til at gå ind og den voksne har fokus på gruppen. 
De bør der ikke vil med ind hører, at den anden stue skal spise udenfor og siger at de også vil spise ude.
Den voksne siger at deres stue skal spise indenfor i dag.
Børnene: ”men det er så godt vejr”
Den voksne svare: ”ja det er dejligt vejr, så vi kan spise frugt udenfor i eftermiddag”
Børnene accepterer og kommer med ind for at spise.
Den voksne siger: ”Godt I kom.”

Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem.
Del konklusion:
Den tilsynsførende så børn både i vuggestuen og i børnehaven der trivedes. Børnene virkede trygge ved alle personalerne og personalet var tilgængelige for børnene.
I vuggestuen henvendte børnene sig til de personaler, der var til stede, og de børn der græd lod sig trøste af den voksen, der tog barnet op. I starten af observationen var der to stuer i vuggestuen, der var sammen. Børnene bevægede sig frit og legede alene eller parrallet med andre. Personalet var fordelt på de to stuer. Nogen havde gjort et legebord klar, hvor børnene kunne tegne, ved et andet bord blev der lavet puslespil. Der var på begge stuer et lille bord, hvor børnene kunne stå op og lege.  Der var personaler ved bordene, og personaler der sad på gulvet. Den tilsynsførende så små børn, der var fordybet i leg i længere tid.
Ca 08.30 fordeler børn og personaler sig, på de fire stuer der er i vuggestuen. Ved tilsynet observeredes det bla i samlingen, at kommunikationen, de voksne imellem var uklar og at de ikke var afstemte omkring, hvad samlingen skulle indebære. Det betød, at børnene ikke, vidste hvor de skulle være og hvad der forventedes af dem, hvilket skabte uro. Der bør arbejdes på, hvordan de voksne positionerer sig og hvordan de fordeler opgaver og ansvar, når alle børn er samlet i en fælles aktivitet.
Det blev observeret på en af stuerne, at der hang et synligt ugeskema og at der var piktogrammer af børnene, som kan bruges til visuelt at understøtte, i forhold til hvilken gruppe barnet skal være i og med hvem. Dette kan personalet med fordel arbejde endnu mere med og gøre mere ensartet på alle stuerne, så alle børn får gavn af den visuelle understøttelse i forbindelse med gruppeaktiviteter og opdeling i løbet af dagen. 
Børnene virkede trygge og virkede til at kende hverdagens rutiner.  De overgange der blev observeret af den tilsynsførende, forløb stille og roligt, selvom der var mange børn, samlet et sted. Den tilsynsførende observere, at alle personaler agerede roligt, med rolig stemmeføring og var tæt på børnene så de kunne guide og hjælpe dem fx, når de skulle have tøj af og på, eller skulle ind og ud på legeplads og på tur. Denne ro, som personalet udviste, smittede ifølge den tilsynsførende, af på børnene.
Denne ro hos personalet var gennemgående både i vuggestuen og i børnehaven. Når børnene henvendte sig til personalet blev de lyttet til, talt med og hjulpet, hvis de havde brug for det. Personalet viste interesse i børnenes leg og for børnenes fortællinger.

Den tilsynsførende observerede både i vuggestuen og børnehaven, børn der havde forståelse for hinanden, det kom til udtryk ved, at der gennem hele dagen, blev observeret meget få konflikter børnene imellem. I vuggestuen var børnene gode til at observere hinanden og lege parrallet og kunne være fordybet i deres leg i længere tid, hvilket ses i eksempel 1.
I børnehaven blev der observeret børn, der var gode til at håndtere små konflikter selv, se eksempel 2, og børn der hjalp hinanden i legen, fx hvor et barn havde svært ved at bygge Lego og i stedet for at spørge den voksne om hjælp, spurgte det, et barn der sad ved siden af om hjælp, og fik det.

I forhold til kommunikationen mellem personaler og forældre observerede den tilsynsførende, ved afleveringer af børnene, at personalet gav sig god tid til at sige godmorgen og tale med den enkelte forældre, samt tage imod evt. beskeder omhandlende barnet. Det samme blev observeret i børnehaven, når forældrene kom for at hente deres barn. Her blev forældrene mødt med øjenkontakt og en hilsen eller en lille fortælling om barnet.
Personalet fortæller i tilsynsinterviewet at de kommunikerer med forældrene både over AULA og i den daglige kontakt. Den kommende uges planer bliver lagt på AULA og hængt op på stuerne, så forældrene kan læse dem og forberede børnene på, næste uges planer. De oplever at forældrene læser det og at flere forældre har givet udtryk for at de er glade for denne forberedelse. De oplever ikke nogen kritik fra forældrene hvis planerne ændres, men kun spørgsmål, som personalet så kan svare på og forklare, hvorfor en plan blev ændret.

Eksempler:

Eksempel 1.
En voksen i vuggestuen tager to store stykker bobleplast med ind på stuen og viser, at det springer og siger en høj lyd, hvis man træder på det. To store børn begynder med det samme at træde på det og fornemmer, hvor hårdt de skal træde for at springe boblerne. De begynder at løbe frem og tilbage efter hinanden på bobleplasten. De griner og synes det er sjovt.
Et andet barn sidder ved siden af og ser til. Den voksne viser barnet, at det kan trykke på plasten med fingrene. Barnet sidder og fornemmer plasten mellem sine hænder, mens det ser på de to andre børn, der stadig løber frem og tilbage.
Den voksne lægger et nyt stykke bobleplast frem til de to der løber, så barnet der har brug for at fornemme med hænderne får mulighed for det i fred og et andet barn får hjælp til at prøve at træde på plasten. De to børn der har fart på bliver ikke stoppet i deres leg, selvom det er for voldsomt til de to andre, men får mulighed for at fortsætte legen.
Eksempel 2.
To børn i børnehaven er blevet uenige og skændes om en leg i sandkassen.
Barn 1 siger: ” Undskyld, jeg har jo sagt undskyld, må jeg så godt være med?”
Barn 2 svarer: ”Ikke lige nu”, og fortsætter legen alene.
Barn 1 siger: ”Ok, men du råber bare, når du er klar”, barnet løber hen til nogen andre børn og leger med i deres leg.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings- og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske.
Del konklusion:
I Børnehuset Carlsro blev der observeret, at indretningen på alle stuer og gangarealerne var opdelt i små læringsmiljøer og både i vuggestuen og børnehaven, sås personaler der var opmærksomme på deres positioneringer. 
I hele Børnehuset Carlsro, sås der et stort fokus på at skabe små læringsmiljøer fordelt ud på stuerne, så børnene kunne lege og være i små grupper. Når børnene forlod et læringsmiljø, blev det ryddet op for at skabe et nyt. Der var børn, der gjorde brug af de voksen initierede lege, men også børn der legede deres ”egne” lege, alene eller sammen med andre. 
Læringsmiljøerne var i de fleste tilfælde tydelige og indbød til leg. Der var i vuggestuen en ”Tumleplads” med bløde madrasser, hvor børnene kunne ligge, rulle og hoppe. Der var læsehjørner og små borde, der indbød til legefællesskaber med Lego, mad eller andet. I vuggestuen havde personalet på observationsdagen opdelt sig i grupper. Der var nogen, der tog på cykeltur med madpakke, nogen der gik på legepladsen, og nogen blev hjemme i vuggestuen og fordelte sig på de stuer, der var. En lille gruppe på tre børn og en voksen gik i puderummet og hørte musik og dansede. 
Det anbefales, at der fortsat arbejdes med opdeling af børn i små gruppe, så personalet kan understøtte børnene i deres leg og aktiviteter, som beskrevet i eksempel 1.

Da observationen begyndte i børnehaven skulle børnene fra legepladsen og ind og spise. Den tilsynsførende observerede her, at personalet var tydelige i deres positioneringer, hvilket skabte ro omkring børnene i overgangen.
Børnene skulle på dagen sidde samlet og spise i stedet for i små grupper, som de var vant til. Børnene måtte selv bestemme hvor de ville sidde. De to personaler, der var til stede, fik skabt ro ved at fordele sig og tage børnene ind i små grupper, så der ikke opstod kaos blandt børnene. De børn, der gav udtryk for, at de ikke vidste, hvor de skulle sætte sig, blev hjulpet af en voksen, der forklarede, at det også var en lidt anderledes dag og hjalp barnet hen til, hvor der var en plads. 
Det blev observeret at, der var en rød tråd igennem hele huset omkring overgangen fra legepladsen til frokosten. Tilsynsførende så på tre stuer, hvordan personalet vidste, hvad hinandens roller og ansvar var, og alle måltider blev startet med forskellige former for samlet opmærksomhed og ro hos børnene, inden der blev sagt: ”Værsgo madro.”
Under tilsynsinterviewet, fortalte personalet at de i børnehaven fordelte sig i legezoner på legepladsen. Dette blev også observeret af den tilsynsførende på dagen. Det gjorde at personalet hele tiden var fordelt på legepladsen og dermed var der, hele tiden en voksen i nærheden af børnene. 
Der sås vokseninitierede lege og aktiviteter på legepladsen. En voksen gik forrest, med at lege faldskærmsleg, med en stor gruppe af børn i længere tid. De børn der stod og så på, blev spurgt om de havde lyst til at være med. Nogen gik med i legen og andre forblev observerende. Da der kom flere børn til, trådte en ekstra personale ind i legen for at kunne understøtte børnenes deltagelsesmuligheder og lade den anden personale blive ved med at være rammesættende i legen. Da legen skulle afsluttes blev der sagt højt, at nu var det sidste omgang og derefter blev der ryddet op sammen med børnene. Denne rammesætning med en klar start og afslutning på en leg, kan der med fordel arbejdes videre med for hele Carlsro.
Til de børn der gerne ville lege med andet legestøj, blev der taget legekasser med ud på legepladsen, så der kunne skabes legezoner til de børn, der havde lyst til det. De voksne, sås fordele sig på legepladsen og fordybede sig med børnene i forskellige aktiviteter, se eksempel 2.

Personalet fortalte i interviewet at de i børnehaven er certificeret i HANEN, og det var tydeligt at se, at der er fokus på bogstaver og tal. Der hang så meget på væggene, af bogstaver, tal og billeder, at det ifølge den tilsynsførende, blev betragtet som visuelt forstyrrende og svært at navigere i. 
Der kan med fordel, arbejdes med det visuelle og æstetiske udtryk så det, der hænger på væggene, skaber større opmærksomhed og ro for øjnene.

I vuggestuen kan der med fordel tænkes endnu mere over læringsmiljøerne. Meget af legetøjet var i voksenhøjde og børnene skulle have hjælp til at få fat i det. Bl.a. var der på dagen for observationen ingen bøger tilgængelige for børnene. Dette til trods for at der på alle stuer var læringsmiljøer, der var skabt som læsehjørner, men hvor alle bøger var uden for børnenes rækkevidde. 
Billederen på væggene bør være i børnehøjde. Som eksempel hang der, på en af stuerne, billeder af forskellig køretøjer, i børnehøjde. Her sås et barn der stod og pegede og fortalte om de forskellige køretøjer og deres lyde.

Eksempler

Eksempel 1.
I vuggestuen er der en voksen, der sammen med tre børn har blandet kartoffelmel og vand sammen til en lind masse, som børnene kan røre i med fingrene. 
Den voksne kalder det for sne, fordi det ligner sne, når man hælder det ud, som den voksne forklare til børnene. Et barn sidder på en stol ved siden af den voksne og leger med det. 
Barnet har sat nogle legedyr op i ”sneen” og bruger fingrende til at hælde sne over dyrene. Et andet barn der lige er startet i vuggestuen sidder på skødet af den voksne og røre forsigtigt ved massen. Barnet og den voksne taler om de forskellige dyr - løve og giraf, og at de står i sneen. Der sidder de fordybet i lang tid. De taler om, hvordan det føles på hænderne og den voksne hjælper det nye barn med at røre og lege med sneen. 
Der kommer flere dyr op i sneen og barnet nævner alle dyr og begynder at synge en sang. Den voksne kan se, at barnet har fat på en giraf og kan høre at barnet synge/ nynne ”Giraffen Gumle”, den voksne begynder at synge med og de synger ”Giraffen Gumle” sammen.
Efter noget tid siger barnet: ”Færdig”. 
Den voksne spørger: ”Er du færdig?”
Barn: ”Ja”
Den voksne: ” Så tørrer jeg dig, så du kan komme ned”
Barnet bliver tørret på hænderne og kommer ned til et andet barn og en voksen, som leger på gulvet. Den voksne, der stadig har et barn på skødet, bliver siddende og leger med ”sneen”.
Eksempel 2. 
En voksen kommer ud på legepladsen med en stor krydderurt og fortæller børnene, at den skal plantes i en kasse. Børnene følger med hen til kassen og begynder at fylde jord i plantekassen.
Den voksne spørger børnene, om de kan dufte hvad det er? 
Børnene skiftes til at stikke næsen ned i urten og dufter. De kan ikke svare på, hvad det er. 
Den voksne siger: ” Jeg synes, det dufter af pizza”. Børnene dufter til urten igen og taler om, at det dufter af pizza og griner.
Den voksne fortæller, at urten hedder Timian og at det kan bruges til pizza. Børnene siger ”Timian”.
Et barn som er kommet i en konflikt ved siden af gruppen græder, den voksne rækker hånden ud efter barnet og spørger om det vil dufte til planten.
Barnet dufter og den voksne spørger, hvad barnet synes, det dufter af?
Barnet dufter og siger: ”Sushi”, og smiler. Barnet bliver og hjælper med at plante krydderurten.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter:
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.
Del konklusion:
Både i vuggestuen og i børnehaven har de stuemøder, hvor de både taler om børnegruppen, ugeplaner og evaluering. Personalet i vuggestuen fortalte at de efter sammenlægningen med børnehaven er begyndt at arbejde med ugeplaner, hvilket de var glade for. 
På møderne er der altid deltagelse af en ledelsesperson og en fast dagsorden til de forskellige former for møder.
Personalet ser det som en fordel, at der efter sammenlægningen kommer en rød tråd mellem vuggestue og børnehaven i forhold til at bruge samme metoder. Bl.a. arbejder de i børnehaven med KAM modellen, som vuggestuen ser en fordel i også at få kendskab til.
Personalet giver udtryk for, at de er glade for at have en fast model at evaluere ud fra, så det er genkendeligt for alle. Derudover er der hver 3. uge mulighed for at lave LTU model hvis en personalegruppe har brug for det. Børnehaven har et fast LTU processtyrer.

KAM modellen bliver også brugt i forhold til børnenes medbestemmelse og evaluering af diverse aktiviteter med børnene, læs eksempel 1.
Under tilsynsinterviewet fortalte personalet, at i børnehaven er hele personalegruppen certificeret i ”HANEN”, som er en sprogstrategi til at understøtte og udvikle børns kommunikative og sproglige udvikling. Dette ses også tydeligt i indretningen i børnehaven. Der er billeder og visuel understøttelse og bogstaver og tal overalt. Dette sås ekstra tydeligt på Magnolia stuen, hvor de arbejder ekstra fokuseret med den sproglige indsats.

Børnehuset Carlsro har både nået at have, en fælles personalelørdag og fælles personalemøder siden sammenlægningen. De har bla talt om overgange og personalet fortæller, at der blev lavet aftaler om, hvordan der bl.a. skal arbejdes med overgange fra vuggestuen til børnehaven. Der blev lavet aftaler om besøg mellem vuggestuen og børnehaven, de første aftaler er allerede sat i kalenderen. Personalet fortæller, at det giver god mening at de er slået sammen til et børnehus nu, og at det gør det meget nemmere at arbejde sammen på tværs.

Eksempler:

Eksempel 1. 
Børnehaven fortæller, at de laver børneevalueringer. 
Børnehaven havde haft tema om påsken, hvor der havde lavet forskellige kreative aktiviteter og forskellige lege. Efterfølgende sidder gruppen sammen og alle børn får en tændstik. Personalet har lagt billeder på gulvet af de forskellige aktiviteter, og så skulle børnene lægge tændstikken på det, de syntes, var bedst og sjovest at lave. Personalet bruger det til, at se hvad børnene synes bedst om, og hvor de skal lægge deres fokus fremadrettet i de næste temaer.
I skolegruppen gjorde de det i forhold til at se, hvad børnene syntes bedst om efter et forløb med både opgaver og kreative aktiviteter og bevægelse. Efter en periode med mange opgaver valgte personalet, at børnene i den sidste uge selv skulle vælge, hvad de ville lave. Der blev lagt én tændstik på opgaver og resten lå på krea og bevægelse, hvilket førte til en snak om hvilken form for bevægelse, eller hvad de havde lyst til at lave af kreativ. Børnene er selv med til at tælle tændstikker og dermed få forståelsen for, hvad de har valgt.